Operations information
Det er vigtigt at du gennemlæser og forstår det relevante dokument før du giver din samtykke til et indgreb.
Sygesikring
Hudforandringer i form af mindre buler, modermærker eller tumorer er heldigvis oftest godartede. Hudtumorer ønskes ofte fjernet pga. kosmetiske gener eller på mistanke om kræft.
Næsten alle mennesker har modermærker. Det er også helt normalt at få nye modermærker på kroppen, især i barndommen og ungdommen. Gennemsnitlig har et voksent menneske ca. 20 modermærker på huden.
Modermærkerne består af celler – melanocytter – der ophober det brune farvestof ”melanin”. Melanin er det farvestof, som blandt andet giver brunfarvning i huden efter solbadning eller ved udsættelse for ultraviolet lys. Dette pigment findes overalt i huden, både i almindelig hud og i
modermærker.
Hvis et modermærke har ændret sig inden for kort tid, er vokset til mere end 5-6 mm i diameter, eller har sårdannelse, skal det undersøges for modermærkekræft.
Ved en forundersøgelse vurderes modermærket for asymmetri, farver, pigement fordeling, struktur, diameter og sårdannelse. Derefter tages en vævsprøve for stille diagnosen.
Et sår eller snit på huden kan medføre et ar, der kan udvikle sig til tykke væv.
Et sår kan hele på en uhensigtsmæssig måde og resultere i, små bindevævsknuder (dermatofibromer), hypertrofiske ar (kraftige, hævede, røde, kløende ar) eller keloider dannelse, der består af store tumormasser af arvæv (fibrøst bindevæv).
Ar kan behandles med excision, bandage, eller med binyrebark injektioner.
Vorter optræder hos alle aldersgrupper men plager især skolebørn og teenagere, der særligt døjer med fod- og almindelige vorter.
Ofte skyldes vorte en infektion med HPV (Human Papilloma virus), der inficerer det øverste lag af huden, epidermis.
HPV stimulerer de øverste hudceller til at dele sig hastigt, hvilket medfører disse skæmmende og smitsomme udvækster. Udviklingen af en synlig vorte kan tage adskillige måneder, hvorfor smitten ofte opdages sent. HPV har i nærheden af 100 kendte undertyper, der manifesterer sig som vorter
på forskellige dele af kroppen. Smitte med HPV sker hovedsageligt via direkte hudkontakt eller indirekte ved kontakt med inficerede fugtige og våde overflader, som i svømmehaller og omklædningsrum.
Verruca vulgaris (almindelige vorter): Er kuppelformede, hvidlige / rødlige, uregelmæssig overflade. Enkelt / optræder i flertal. Lokaliseret på hænder/ ansigt / fødder.
Verruca plana: (flade vorter): Er glat og flad overflade, en rødbrun/kødelig farve. Måler 1-5 mm i diameter. Lokaliseret i ansigtet / på bagsiden af hånden.
Keratosis actinica: (aktinisk/solar keratose): Aktinisk/solar keratose kan præsentere sig som rødlige, undertiden gullige, skællende og ømme områder på huden mellem 2 og 6 mm i størrelse. Findes på eksponerede steder af huden, såsom issen, ansigtet, ørene, armene og hænderne. Aktinisk keratose kan ubehandlet udvikle sig til hudkræft i 10-20 % af tilfældene.
Keratosis seborrhoica: (gammelmands vorter): Er velafgrænsede med en let fedtet og skællende overflade og kan være både hudfarvede eller brunsorte. Seboroiske vorter kan forårsage let kløe og irritation i huden men fjernes kun af kosmetiske årsager.
Verruca plantaris: (fodvorter): Er lokaliseret på undersiden af foden. Enkelt / flere medførende smerte og ubehag, når der trædes ned på fodsålen. Blomkålslignende udseende, med røde eller sorte prikker i centrum.
Condyloma acuminata: (kønsvorter/kondylomer): Er flade, stilkede eller blomkålslignende og optræder omkring kønsdelene / endetarmen. De gør som regel ikke ondt men kan give anledning til svie eller kløe.
Molluscum contagiosum: (vandvorter): Manifesterer sig ved små, lyserøde, perlelignende knopper, der kan forekomme / alle steder på kroppen.
Lys til mørk brun pigmentering over ansigt især over issen og på hænderne. Pigment kan variere fra lys til mørk brun, og pletterne vokser og mørknes ofte med årene. Tilstanden skyldes soleksponering og forekommer hyppigst hos ældre. De udgør dog ingen risiko og fjernes derfor kun af kosmetiske årsager.
Stilkevorter, måler mellem 1 og 10 mm, er enten brune eller hudfarvede og fæstnet huden via en tynd stilk – heraf navnet. De udgør ingen sundhedsmæssig risiko, ændrer sig ikke over tiden og fjernes derfor kun af kosmetiske årsager.
Et hæmangiom er en godartet tumor udgået fra cellerne i de små blodkar. De ses på huden som rød-blå halvkugleformede tumorer. Undtagelsesvis kan de også forekomme i indre organer som lever, milt, lunger og bugspytkirtel.
Den hurtige vækst kan virke foruroligende og skræmmende, men hæmangiomer er altid
godartede.
Undertiden kan der opstå sårdannelse, men store blødninger er sjældne og kan næste altid
stoppes ved et fast tryk på hæmangiomet.
Vi booker dig ind så hurtigt som muligt